Har du brug for en advokat?

Profilbillede
dato

Hos Advokatvagten på Brønderslev bibliotek kan du få gratis advokathjælp - helt anonymt. Advokatvagten kan svare dig på almindelige juridiske spørgsmål. 

Har du juridiske spørgsmål eller har du brug for juridisk hjælp i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold, erstatning eller lignende, kan du få gratis hjælp hos advokatvagten på Brønderslev bibliotek.

Den rådgivning du får hos Advokatvagten kan hjælpe dig til at vurdere, om du skal gå videre med en sag, eller om du bør opgive den. Du kan få en juridisk vurdering, der gør dig i stand til at træffe det rigtige valg - uanset hvilken sag du kæmper med. Hvis din sag kræver yderligere juridisk hjælp, vil Advokatvagten henvise dig til rette sted.

Du kan finde Advokatvagten på Brønderslev bibliotek hver onsdag i ulige uger fra klokken 15.30-16.30. Du kan ikke bestille tid, men skal møde personligt op. Der kan trækkes et nummer fra klokken 15. Hvis du ønsker at være anonym, kan du være det.

Den gratis Advokatvagt findes i dag i 80 byer i Danmark: http://www.advokatvagterne.dk/content/listen-over-advokatvagter

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook