Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?
“Henrik Thomsen Stenum Kloak og Entreprenør Løkkenvej 361 Stenum Alt inden for kloak, jord og beton”
Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?
“Jeg er oprindelig uddannet landmand og driftsleder. Men da jeg var i midt tyverne, fik jeg lyst til at prøve kræfter med et andet fag Valget faldt på entreprenørbranchen, da jeg altid har haft en forkærlighed for køre maskiner, og være med til skabe noget, der rækker ind i fremtiden.”
Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?
“Kan ikke lige komme på en sjov eller skæv oplevelse med en kunde, men kan fortælle, at en af de mest spændende opgaver, jeg har haft, var da jeg fik til opgave at lave flisebelægning i gågaden i Frederikshavn, samt lave vandkunst i granit bl.a. et skib”
Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Brønderslev?
“At de lokale her i Stenum og omegn bakker op om min virksomhed”
Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?
“Michael Andersen fra Stenum Smedieservice ApS udfører et godt stykke arbejde. Han er meget dygtig og passioneret omkring hans fag”