MØD KENNETH CHRISTENSEN

Kenneth fra Hvilshøj Auto reparerer alt fra veteranbiler til elbiler

Portrætfoto af Kenneth Christensen

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Kenneth Christensen, Hvilshøj Auto. Vi reparerer både veteranbiler, herunder amerikanerbiler, alm. fossilbiler, el-/hybridbiler, trailere og div.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Det startede som fejedreng hos Shell i Øster Brønderslev, så fik jeg læreplads samme sted. Og ellers har jeg været hos JK Auto. Og Iversen Automobiler og Semler i Ålborg, inden jeg startede som selvstændig i 2012.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Vi laver meget fejlfinding på alle typer biler. og der er da sommetider nogle sjove historier. Dyr der er blevet viklet ind i remme f.eks. (den havde en "mis" lyd sagde kunden) Det var en kat der havde forvildet sig ned i motorrummet.”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Brønderslev?

“Kunderne er meget ligetil. Er man ærlig og reel så får man det samme tilbage.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Tømrerfirmaet Risgaard. Han er nystartet og fortjener lidt omtale”