Historier fra Brønderslev: Et anderledes bogprojekt som du nu kan få fingrene i

Profilbillede
dato

Interessen har været så stor, at der nu udgives der 3 bøger af ca. 400 sider med mere end 130 historier krydret med billeder og skrevet af personer fra og med tilknytning til Brønderslev.For kun 250 kr. som betales ved bestilling på MobilePay 2972 7134 – Jens Otto Madsen får man tre flotte bøger med titlen ”Historier fra Brønderslev”.

Historier fra Brønderslev er en samling af historier fra lokalsamfundet, skrevet og fortalt af personer fra Brønderslev 1921 til 202. 

I anledning af Brønderslevs 100-års jubilæum som købstad i 2021 har Jens Otto Madsen taget initiativ til en bogudgivelse i samarbejde med to personer, som er opvokset i Brønderslev, Ove S. Johansen nu bosiddende i Taastrup og tidligere direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Tonny Bistrup. 

Jens Otto Madsen er opvokset i Vrensted og har arbejdet i Brønderslev siden 1962 og været bosiddende i Brønderslev indtil år 2000.

Mange gode lokale historier

Bøgerne indeholder interessante, sjove og oplysende beskrivelser om Brønderslev, og de drejer sig i høj grad om lokalsamfundet, kendte og mindre kendte personer, små og store virksomheder og seværdigheder i Brønderslev.

Der er bl.a. historien med Politiassistent Marinus Bendtson, som var en kendt person i bybilledet i mange år, og som i daglig omtale blev kaldt Brønderslevs Politimester - han blev ansat som Natbetjent den 1. september 1921.

Pr. 1. april 1921 var Brønderslev by blevet ophøjet til Købstad, og derefter opslog byrådet en stilling som natbetjent ledig, som han søgte og fik med tiltrædelse den 1. september 1921. Stillingen bestod i patrulje i byens gader fra kl. 10 aften til kl. 2 nat, og i øvrigt sørge for ro og orden i byen.

Historier om Jordemor Marie Dissing, fhv. bogbindemester Poul Marlo, Biografejer K.G. Fuglsang, Bilsælgeren, biografejeren og ”Et stort brød” fodboldspilleren Kaj Sanvig om L.A.B. manden, alias produkthandler Ejnar Martin Christensen om ”Mads Otto” Otto Bak Larsen, lærer Jane Jensen, kaldet Cykel Jane, Et herligt Tvillingepar – Knud og Aage Tipsmark, advokatvirksomheden Sanvig, Tolstrup Brugsforening m.fl. er at finde i bøgerne.

Mange af de små forretninger som gennem tiden har været i Brønderslev, bliver omtalt ledsaget af billeder, bl.a. slikforretningen Mie, Wanda og Laurits Nielsen Blomsterforretning, Cigarhandler S.A. Germann, Engelsk Herremagasin.

Der er historier om Brønderslev Kommune, Hedelund -”Rhododendronparken” og den ”Runde Pavillon, Brønderslev Golfklub. Mange af Brønderslev`s erhvervsvirksomheder tidligere og nuværende er omtalt og beskrevet.

De har fået Borgmester Mikael Klitgaard, fhv. direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Tonny Bistrup, Jeppe Bisgaard som har beskæftiget sig med mange ting, Henning Krabbe som er en kendt person indenfor Landbruget og Kirkelivet, fhv. Projektleder Niels Kristian Larsen på BOE/Nyfors, kunstneren John Laursen og flere andre kendte personer i Brønderslev til at skrive om sig selv fra barn til voksen.

En historie om Bankkasserer Ove Jensen som var kendt af mange mennesker, er også med. Guldsmed Ole Agger Hansen skriver om 4 generationer, som har drevet samme butik

Der er indlæg fra Brønderslev Handel v/ Lars Bisgaard og fra Brønderslev Erhverv v/ Marianne Gade.

Personhistorier samt nogle gode historier, som er skrevet og ivrigt kommenteret af dedikerede borgere eller personer med relation til byen giver uden tvivl læsestof til mange timer.

Salget

Hvis salget går tilfredsstillende, vil der blive doneret et sæt bøger til hvert plejehjem i Brønderslev by. 

Bøgerne som skal forudbestilles og betales ved afgivelse af bestilling, koster kr. 250,00 for alle tre bind, der er på ca. 400 sider pr. bind. Evt. forsendelse koster kr. 75.

Bøgerne kan bestilles ved indbetaling på MobilePay 29 72 71 34, eller de kan bestilles og betales hos følgende forretninger:

  • Guldsmed Hansen, Algade 46, 9700 Brønderslev
  • Spar købmanden i Øster Brønderslev
  • Føtex Brønderslev
  • Mr Agerbæk, Nygade
Kilde: Redaktion

Seneste på facebook