Det er ikke altid lige nemt at opretholde en god relation til kunderne, når mundbind og afstand forhindrer den fysiske kontakt. Et boligsalg uden mundbind og med plads til et knus har været savnet. Hos home Brønderslev glæder de sig over, at de nu igen kan møde kunderne uden diverse restriktioner.
Pandemien har ikke betydet mindre salg hos home Brønderslev, selvom det har været svært at agere i en tilværelse med begrænsninger og restriktioner.
”Vi har også måtte tage vores forholdsregler, og det har til tider været svært med restriktionerne, og hvad man skal og i særdeleshed må gøre,” fortæller Pernille Muhlig, der er ejendomsmægler og indehaver af home Brønderslev.
”En bolighandel er personligt og er ekstremt vigtig for både køber og sælger. Det er vigtigt for os, at vi kan aflæse kundernes reaktioner undervejs i salgsarbejdet og agerer derefter. Det er selvfølgelig ikke så nemt med mundbind på. Så vi glæder os over igen at kunne møde vores kunder ansigt til ansigt 100 procent”, fortsætter Pernille Muhlig.
Nu hvor alle restriktionerne er ophævet, ser hun frem til en tilværelse, hvor man igen kan møde hinanden under mere normale omstændigheder.
”Vores mantra er 'menneske før mægler'. Det er noget, vi og kunderne sætter pris på, at vi gerne vil møde folk i øjenhøjde, hjælpe dem og være der fra start til slut.”
Mange forretninger har været økonomisk påvirket af COVID-19 og nedlukningen, men dette lader ikke til at være tilfældet for home Brønderslev og boligmarkedet generelt.
”Boligmarkedet er stadig rigtig godt, og man har stadig mulighed for at opnå en god salgspris på sit hus. Lige nu får vi en del huse til salg og sælger også fortsat rigtig mange,” fortæller Pernille Muhlig.
Relationerne til kunderne er vigtige
Der kan være mange forskellige årsager til, at folk ønsker at sælge deres bolig. Af den grund har særligt manglen på fysisk kontakt med kunderne været svært for indehaveren at undvære.
”Jeg synes i særdeleshed, at man har skulle vænne sig til at møde folk i eget hjem, hvor man ikke har kunne sige pænt goddag med et håndtryk eller give et kram, når huset er solgt. Så det glæder jeg mig til, at der begynder at blive lidt mere almindeligt igen,” fortæller Pernille Muhlig.
For indehaveren er det vigtigt at kunne ønske kunderne godt på vej, da det ifølge hende er uundgåeligt som mægler ikke at skabe relationer til kunderne på den ene eller anden måde.
”Man får jo nogle relationer til de mennesker, man har huset til salg for.”
Og relationer er noget Pernille går meget op i. Derfor består teamet hos home Brønderslev også af Nikolaj Stig og Marc Rembrandt, som begge er lokale og brænder for både Brønderslev og det at hjælpe folk godt videre.
Hos home Brønderslev har de allerede gjort flere tiltag i forsøget på at genoptage den fysiske kontakt med kunderne og kommunens indbyggere. Eksempelvis sponsorerede de en bar ved Store Brønderslev Marked med navnet ’home bar’, som efterfølgende har skabt en del opmærksomhed.
”Der var rigtig mange, der kom hen til os nede i teltet, så det har været en stor succes,” fortæller indehaveren.
Foruden baren ved Store Brønderslev Marked har Pernille og hendes kollegaer også været med til at sponsorere træningsdragter til flere ungdomsfodboldhold i Brønderslev Idrætsforening samt PSI fodbold.
Hvis du vil læse mere om home Brønderslev eller se de aktuelle, ledige boliger i Brønderslev og omegn, kan du følge med på home Brønderslevs facebookside her.