Huspriserne i Brønderslev Kommune fortsætter i positiv retning

Team Mæglerhuset Brønderslev
Profilbillede
dato

Huspriserne i Brønderslev Kommune viser en stabil opadgående tendens. Ifølge de nyeste tal fra Finans boligmarkedsstatistik skal vi tilbage til 2019 for at finde priser i Brønderslev Kommune på et lignende niveau som i andet kvartal 2024. Det er godt nyt for kommunens boligejere, som har al mulig grund til at smile.

I andet kvartal 2024 landede den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et hus i Brønderslev Kommune på kr. 8.415,-. Sammenligner vi med andet kvartal 2023, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var kr. 7.549,-, ser vi en bemærkelsesværdig stigning. Hos Mæglerhuset Brønderslev mærkes den positive udvikling tydeligt.

”Vi har haft et fantastisk år med enorm vækst. På et år har Mæglerhuset Brønderslev oplevet en vækst på hele 76% i antallet af solgte boliger. Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi har fået fra de mange boligejere i Brønderslev Kommune, som vælger Mæglerhuset, når deres hjem skal sælges,” fortæller Nikolaj Stig Poulsen, indehaver og ejendomsmægler MDE hos Mæglerhuset Brønderslev.

Priserne i Brønderslev Kommune har i årenes løb været præget af udsving. Den højeste registrerede kvadratmeterpris var i tredje kvartal 2019 med kr. 8.523,-, mens den laveste pris er registreret i første kvartal 1993, hvor den landede på blot kr. 2.610,-. Generelt har boligpriserne dog bevæget sig opad siden 1993, og det ser ud til, at kurven nu har stabiliseret sig med en rolig og positiv udvikling.

Hos Mæglerhuset Brønderslev ser man optimistisk på fremtiden. "Med en inflation der tilsyneladende er under kontrol og renter, der begynder at falde igen, tør vi godt tro på, at denne positive tendens vil fortsætte," afslutter Nikolaj Stig Poulsen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook