I forbindelse med Huskeugen kan du høre om fremtidsfuldmagter på Brønderslev Bibliotek.
Advokathus Nord kommer til at gøre dig klogere på lovgivningen og til at give gode råd om fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt giver den enkelte selvbestemmelsesret over personlige og økonomiske forhold. Ved en fremtidsfuldmagt kan du indsætte en særligt betroet person – fx din ægtefælle eller samlevende – til at varetage dine personlige og økonomiske interesser som følge af ændrede helbredsmæssige forhold. En fremtidsfuldmagt er en sikker ordning til at sikre dine rettigheder.
Arrangementet er gratis for alle og kræver ingen tilmelding.
Dato: Mandag den 14. september 2020
Tidspunkt: Kl. 16-18
Entré: Gratis
Adresse: Brønderslev Bibliotek, P.N. Jensens Plads 5, 9700 Brønderslev