Industrielektriker til renoverings- og serviceopgaver i vækstvirksomhed i Brønderslev

dato

Har du solid erfaring som industrielektriker og interesse for renoveringsprojekter? Har du arbejdet både med større byggeprojekter og mindre serviceopgaver? Ønsker du en varierende hverdag i en virksomhed i vækst?

Så er du måske den elektriker, vi leder efter til vores el-afdeling i Brønderslev.

PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 98 ansatte. Vi leverer alle former for standard- og specialløsninger inden for generatoranlæg, UPS-anlæg, dieselmotorer, reservedele samt service af disse. Vi er beliggende i Brønderslev med en afdeling i Hedehusene.

Om jobbet
Vi søger en dygtig og ansvarlig industrielektriker, der i første omgang skal fokusere på elektrikeropgaver i forbindelse med renoveringen af vores bygninger. Når renoveringen er gennemført, vil du indgå som en del af vores el-afdeling.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Udskiftning og opgradering af elektriske installationer i forbindelse med renoveringen.
  • Installation af lys, stikkontakter og bygningsautomatiksystemer.
  • Eftersyn med fejlfinding, reparation og optimering af eksisterende el-anlæg.
  • Bestilling af materialer samt udførelse af mindre reparationer og installationer til renoveringen.
  • Samarbejde med kollegaer, håndværkere og eksterne leverandører.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet industrielektriker eller elektriker med solid erfaring fra byggeprojekter og serviceopgaver. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og omstillingsparat samt at du har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Vi lægger stor vægt på at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø.

Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale på brugerniveau.

PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Dagligt bliver dine faglige kompetencer bragt i spil, og dine kvalifikationer gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende opgaver. Det kræver struktur, men du planlægger arbejdsdagen med den største selvfølge.

Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine samarbejdsevner. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, der ser muligheder fremfor begrænsninger, og vi ønsker det samme af vores nye medarbejder.

Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs-lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året.  

Ansøgningsfrist 
Vi indkalder løbende til samtaler, og stillingen er åben, indtil vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PM ENERGI A/S, Østergade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153461

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook