Jane Guldborg hædret med kongelig fortjenstmedalje

dato

Brønderslev Kommune har i dag fejret Jane Guldborg for hendes imponerende 40 år i tjenesten som dagplejer. Jane er kendt for at modtage både børn og forældre med et varmt smil og har været en fast klippe for både familier og kolleger.

Jubilæet blev markeret med overrækkelsen af Hans Majestæt Kongens Fortjenstmedalje i sølv som en anerkendelse af hendes dedikation og særlige viden om fødevareallergi. Janes hjem har i årtier været et trygt åndehul, og mange har nydt godt af hendes indsatser, især dem med allergier eller plejebørn, der har haft brug for ekstra omsorg.

Kæmpe tillykke til Jane for et bemærkelsesværdigt arbejdsliv med stor betydning for utallige børn og deres familier.