Jurist til sagsbehandling og tilsyn på arbejdsløshedsforsikringsom-rådet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med konkret sagsbehandling og tilsynsopgaver? Har du styr på den juridiske metode, og kan du hurtigt sætte dig ind i reglerne på et kompliceret juridisk område? Så har du mulighed for at sætte dit fingeraftryk i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor i Brønderslev.

Kom tæt på vigtige afgørelser og få en bred berøringsflade STAR Brønderslev beskæftiger 45 jurister, kontormedarbejdere og studenter, der varetager følgende faglige opgaver:

  • CKA (Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring): klagesager og vejledning vedrørende arbejdsløshedsforsikring.
  • EØS: sager om EØS-dagpenge, herunder udstedelse af dokumentation for udenlandske personers arbejdsperioder i Danmark.
  • Regnskabstilsyn: tilskudsforvaltning og udbetalingsadministration i forhold til a-kasser.
  • Lufthavnstilsyn: fører tilsyn med personer, der uberettiget har modtaget en ydelse under ophold i udland.
Vi søger en juridisk sagsbehandler til CKA-teamet og Lufthavnstilsynet.

CKA behandler sager fra borgere, der klager over afgørelser fra deres a-kasse. Vi vejleder også a-kasser og deres medlemmer om praksis på arbejdsløshedsforsikringsområdet.

Lufthavnstilsynet foretager udgående tilsynsaktiviteter i de danske lufthavne. Som deltager i lufthavnstilsynet skal du være indstillet på to-tre rejsedage om måneden, samt at arbejdet kan falde på skæve tidspunkter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • gennemføre sagsoplysning, som omhandler at indhente de oplysninger vi skal bruge, for at kunne træffe en korrekt afgørelse efter reglerne
  • træffe afgørelser i de konkrete klagesager
  • vejlede borgere og a-kasser om arbejdsløshedsforsikringsloven, og om praksis på området
  • deltage i Lufthavnstilsynet.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • gerne har kendskab til arbejdsløshedsforsikringsloven
  • gerne har erfaring med konkret juridisk sagsbehandling
  • hurtigt kan sætte dig ind i reglerne på et kompliceret juridisk område
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • er faglig stærk, og kan levere sagsbehandling af høj kvalitet
  • både kan arbejde selvstændigt og er en teamplayer.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.

Dit daglige arbejdssted er STAR Brønderslev, Bredgade 60, 9700 Brønderslev.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Lone Kudahl på tlf. 72 21 79 70.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 21 47 07 42.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 23. februar 2024 kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Brønderslev, Bredgade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986119

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook