Hvis du skal ud og købe en raket til nytåret, så finder du det store krudtsalg hos Brønderslev Amatør Scene. Her går overskuddet til at støtte foreningens aktiviteter.
De fleste forbinder nytårsaften med krudt og raketter. Og selvom der er stor forskel på, hvor meget vi danskere hver især går op i fyrværkeri, så har de fleste familier en enkelt raket eller to, de gerne vil sende til vejrs klokken 24.00 den 31. december.
Skal I ud og købe en raket, sjove hatte eller en dug til nytårsbordet, hvorfor så ikke støtte det lokale foreningsliv samtidig? Det kan I, hvis I køber ind hos Brønderslev Amatør Scene. Her går alt overskud til at støtte foreningens aktiviteter i det nye år, skriver Oplandsavisen.
Stedet beskriver sig selv som byens hyggeligste nytårsbutik, hvor frivillige står klar til at hjælpe dig med dine indkøb af fyrværkeri. Du kan også købe hatte, pynt, serpentiner og alt andet, du har brug for til den festlige aften.
Når du handler, kan du samtidig få kaffe, the og popcorn, skriver avisen.
Skal du ud og besøge butikken, så kan du tage forbi idag og i morgen den 30. december mellem klokken 09.00 til 20.00. Selve den 31. december er der åbent mellem klokken 9.00 til 16.00.