Kom til åben øko-gård og hør mere om økologi

Foto: Lille Østergaards Økologi.
Profilbillede
dato

Onsdag den 14. juli åbner Lille Østergårds Økologi dørene for dig, der har lyst til at lære mere om gården og markerne.

Hvis du har lyst til at tilbringe en dag i økologiens tegn med din familie, åbner Lille Østergårds Økologi gård og marker for dig.

De byder på en dag med gode råd fra gårdmanden og blomsterbonden og I får mulighed for at se, hvordan lokale, økologiske grøntsager og blomster dyrkes.

Du får også mulighed for at plukke din egen blomsterbuket og du bliver guidet igennem de mange grøntsager, bærbuske og gårdens dyr. 

GrønneGløder, som lejer gårdens shelters ud, vil denne dag tænde op i bålet og I har mulighed for at købe en dejlig bålgryde og spise til aftensmad.

Aftensmaden serveres mellem klokken 17-19 og der er pandekager mellem klokken 19-21. 

I må selvfølgelig nyde maden enten i blomstermarken eller i bålhytten.

I dagens anledning holder gårdbutikken åbent hele aftenen og du kan få friske smagsprøver og en kop kaffe eller te.

Det koster 55 kroner at deltage og billetter kan bookes her.

Hvis du i stedet køber billet i indgangen, koster det 75 kroner. Børn under 10 år er gratis.

Kilde: Redaktionen