Kun få kvinder i det nye byråd

Profilbillede
dato

18,5 procent kvinder er valgt ind i det nye byråd i Brønderslev - akkurat som i det forrige kommunalvalg i 2017. 

Fem kvinder og 22 mænd udgør byrådet, som i de næste fire år skal tage centrale beslutninger om kommunens skoler, ældrepleje og meget andet. 

Enhedslisten fik valgt en kvindelig kandidat ind: Runa Friis. Partiet stillede som eneste parti kun med kvindelige kandidater. 

Fra Venstre fik Line Vanggaard Pedersen mange stemmer, næstflest for partiet Venstre. Den erfarne politiker, som allerede har to byrådsperioder bag sig, valgte at forlade de Konservative i januar, fordi hun følte sig forbigået som spidskandidat, netop pga. sit køn og som enlig mor til to små børn. Hun valgte istedet at melde sig som kandidat for Venstre og fik altså et flot valg. Det var kun borgmester Mikael Klitgaard (V), der fik flere personlige stemmer. 

Betina Bøcker Kjeldsen kan også glæde sig over et godt valg: Hun fik hver tiende personlige stemme i Brønderslev Kommune, dvs. 1.986 personlige stemmer. 

De to andre kvinder i det nye byråd er Janni Høybye (K) og Margit Chemnitz (V). 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook