Limasport i Hjallerup er hele Nordjyllands førende skibutik

I dag er Limasport også kendt som Nordjyllands foretrukne skibutik, og hver vinter finder man dem centralt placeret i Hjallerup Arkaden.
Profilbillede
dato

Virksomheden slår rødder tilbage til 2009, hvor indehaver Henrik Mølgaard gik forrest, og man var en del af SportMaster-kæden. Siden da har man udviklet sig utroligt meget, til det Limasport, vi kender i dag.

Limasport har udviklet sig fra en fysisk sportsforretning til en moderne online forretning med særligt fokus på salg til skoler, klubber og erhverv.

I dag er Limasport også kendt som Nordjyllands foretrukne skibutik, og hver vinter finder man dem centralt placeret i Hjallerup Arkaden.

Henrik Mølgaard deler historien om Limasport's udvikling:

"Vi startede som en fysisk sportsforretning under SportMaster-kæden og drev butikker i flere nordjyske byer. I dag er vi udelukkende online og specialiseret i at betjene partnere inden for skole, klub og erhverv. Samtidig driver vi hver vinter Nordjyllands skibutik beliggende i Hjallerup Arkaden."


Limasport har gennemgået en markant forandring og fokuserer nu primært på deres imponerende ski-afdeling og et textiltrykkeri, der betjener efterskoler og forskellige foreninger. Henrik Mølgaard fortsætter:

"Vi er stolte af at have en af Nordjyllands største ski-afdelinger med salg, service og udlejning af skiudstyr. Vores sortiment omfatter alt inden for alpint skiudstyr og støvler fra verdens største mærker som Salomon, Atomic, Head, Fischer, Nordica og mange flere. Vi opkøber - hvis muligt - restpartier, så vi altid både har gode tilbud, samt de nyeste varer fra de kendte mærker."

En særlig service, som Limasport tilbyder, er 'byt til nyt,' hvor de køber kundens brugte ski og støvler, hvis kunden ønsker at investere i nyt udstyr.

"Det er en unik mulighed, som vi har haft stor succes med. Vi tilbyder også udlejning af skiudstyr og gør det let for hele familien at starte på skituren med lejet udstyr fra Limasport. Vi sørger for alt, fra ski og støvler til stave, hjelme og transportposer, så alt er klar, når de ankommer til skisportsstedet."

Henrik Mølgaard slutter af med at understrege Limasport's kerneværdier:

"Vi ønsker at være kendt for god service, konkurrencedygtige priser, og selvom der til tider kan være lidt Hjallerup-marked i det, så længe begge parter er tilfredse, er vi altid klar til en god handel."

Du finder meget mere om Limasport ApS på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Limasport ApS

Seneste på facebook