Majbritt Iversen stiller op for Venstre til KV21

Profilbillede
dato

Blå bog

Majbritt Iversen er 59 år gammel og stiller op for Venstre.

Hendes fritidsinteresser består af at spille golf, passe have, frivilligt arbejde i lokalområdet. Derudover er hun medlem af menighedsrådet.

Hun flyttede til kommunen i 1973 sammen med hendes forældre og søskende og har boet i kommunen lige siden. Først i Ørum, så Agersted, Brønderslev, og nu bor hun i Hallund.

Hvad betyder Brønderslev kommune for dig?

"Jeg er vokset op i kommunen, så jeg føler mig hjemme. Der er gode handelsmuligheder, så det er ikke nødvendigt at tage ud af kommunen for at handle. Fra Brønderslev, er der gode togforbindelser til de større byer, hvis man har behov for det."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Jeg føler, at jeg kan bidrage til at skabe udvikling i kommunen. Jeg har arbejdet i 40 år indenfor det kommunale system, og jeg har set, hvordan en kommune drives indefra. Med den baggrund føler jeg, at jeg udefra kan være med til at præge udviklingen i en positiv retning i kommunen."

Hvad er dine politiske mærkesager?

"Jeg har mange mærkesager, men jeg vil gerne være med til at fastholde og tiltrække borgere til de mindre bysamfund. Det kan gøres på mange måder. Blandt andet ved hjælp af puljen til forskønnelse af landsbyer. Der skal tænkes mere i, at man kan samle bolig og erhverv på samme sted.

Plejehjemsområdet har jeg arbejdet med i mange år. Det har både været med økonomi og normeringer. Rundt omkring i landet, er der stor fokus på ledere og medarbejdere på de kommunale plejehjem. Jeg vil gerne være med til at sikre at vores ældre borgere får den pleje og omsorg, som de har brug for.

En solid økonomi er også vigtig for mig. Så det vil jeg også arbejde for.

Der har været talt meget om at kommunen stadig er delt i en øst/vest kommune. Jeg vil gerne bidrage til at aflive den myte - og koncentrere os om at diskutere politik og udvikling i hele kommunen."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"Nu er det jo sådan at for at få noget gennemført i byrådet, kræver det et flertal. Så det vil være svært at sige lige præcis, hvad der står først på programmet. Men jeg håber at kunne samle et flertal for at udvikle de mindre bysamfund i kommunen. Der har allerede været gang i byforskønnelse af de tre store byer i kommunen, så nu må resten stå for tur."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Majbritt Iversen