Hvordan går det egentlig med dine fødder? Fødderne skal lægge sål til en hel del, og det kræver stærke, fleksible og stabile fødder.
Kom til mandagsmokka på Brønderslev Bibliotek, hvor fysioterapeut Mette Klitgaard fra inMOTUS vil sætte fokus på fødderne, der er fundamentet i vores krop.
Hun giver desuden masser af gode tips til træning af fødderne. Du kan også få meget mere at vide om smerter i fødderne, hælspore, nedsunken forfod, hammertæer, ankelskade mm.
Der er kaffe og lidt sødt til ganen ved foredraget.
Entré på 25 kroner betales ved indgangen, og tilmelding er ikke nødvendigt. Biblioteket anbefaler betaling med MobilePay eller Dankort.
Tid: Mandag den 11. april 2022, klokken 13-15.
Sted: Brønderslev Bibliotek.