BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mellemtrins dansk- og støttelærer søges til Thise Skole
Da vores nuværende klasselærer i 5 klasse er i lykkelige omstændigheder, søger vi på Thise Skole en faglig kompetent og relations stærk uddannet lærer. Stillingen er på 90%, og hvis alt går som forventet, udløber den foråret 2025. Tiltrædelse er hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, dog venter vi gerne på den rigtige person.
Udover dansk i vores nuværende 5. klasse, er der kristendom, historie og billedkunst, samt en del støttetimer i skemaet.
Vi er en lille velfungerende folkeskole med ét spor fra 0. til 6. klasse. Der er i alt 82 elever og 12 ansatte. Skolen er placeret i et aktivt lokalmiljø, hvor man har skabt nogle unikke rammer for det gode børneliv. Skolen fremstår meget velholdt og har gode faciliteter.
Skolen er kendetegnet ved, at vi vægter fællesskabet, nærheden samt dannelsen af det hele menneske meget højt. Samtidigt sætter vi den faglige progression hos den enkelte elev meget højt.
Derfor forventer vi af dig:
- Du er fagligt kompetent.
- Du har en anerkendende tilgang til alle elever, forældre og kollegaer.
- Du er nysgerrig på, hvorfor børn og voksne handler, som de gør.
- Du ser altid dig selv som en del af løsningen.
- Du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du vil- og kan indgå i et fællesskab.
Til gængæld kan du komme til at arbejde et sted, hvor vi tilbyder:
- Et fagligt stærkt miljø, hvor vi udvikler os sammen.
- Et kollegialt fællesskab, hvor psykologisk tryghed og fredagsbrød er ægte værdier.
- Et læringsmiljø, hvor der er tid til det enkelte barn.
- Et godt og velfungerende forældresamarbejde, samt stor lokal opbakning.
- En skole, hvor vi tør, vil og gør ting anderledes.
I Brønderslev Kommune arbejder vi med at skabe et forankret skoletilbud for alle børn, hvilket du kan læse mere om på:
https://www.denmangfoldigefolkeskole.dk/
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Skoleleder
Thomas Hansen på 24677059.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(33-33 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Jens Thisevej, 26, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958572