Nu er der lavet en plan for, hvad der skal ske med Kulturområdet Hedelund fremover – og det bliver spændende, hvis det hele godkendes.
Der skal søges fonde og laves en styregruppe, som kan arbejde mod en fælles plan for de visioner, der er for området. Der er i øjeblikket en vision om tre projekter i et, hvor man vil samle Vildmosemuseet, Brønderslev Amatør Scene og Restaurant Hedelund, skriver nordjyske.dk
Det er planen, at projektet skal være et samlingspunkt, hvor folk mødes og oplever sammen. Projekt Hedelund bliver beskrevet som et forsamlings- og kulturhus, skriver avisen.
Det betyder, at der kommer alverdens gode tilbud til borgerne. Der vil være teater, biografoplevelser, museumsture, koncerter, foredrag og andre spændende arrangementer.
Alt dette sker efter Restaurant Hedelund brændte ned i 2018, og siden da har man arbejdet på at finde ud af, hvordan stedet igen skulle bygges op. Og i hvilken sammenhæng – og den ser det så ud til, at man har fundet nu.
Der er tale om mere end blot en restaurant denne gang. Det er et helt kulturtilbud, som bliver opbygget. Man ved endnu ikke, hvornår projektet bliver ført ud i verden.