I 2021 lancerede Brønderslev Kommune et projekt ´Mere og bedre mobilitet for pengene`. Projektet gik ud på at give kommunens kollektive trafik et eftersyn og efterfølgende pege på mulige effektiviseringer og sikre, at der er en god sammenhæng i den kollektive trafik fra sommeren 2023.
Målsætningen med projektet er at skabe mere og bedre mobilitet for pengene for Brønderslev Kommunes borgere og gæster i fremtiden. Samtidig skal projektet sikre at den kollektive trafik drives og udføres bedst og mere effektivt fremadrettet.
Brønderslev fælles kollektiv trafik
Brønderslevs Kommunes kollektive trafik består blandt andet af den åbne kollektive trafik for alle, herunder bus, Flextur og Plustur. Derudover består den af den lukkede kollektive trafik for visiterede. Det gælder blandt andet kørsel for Flexhandicap, kørsel til læge, speciallæge, skoler, dagcenter og anden form for specialbefordring.
En del af projektet involverer relevante interessenter, hvilke er årsagen til at kommunen inviterer dig til et online borgermøde. På mødet vil i få information om projektet og om den kollektive trafik i Brønderslev Kommune. Der vil på mødet være mulighed for at stille spørgsmål om den nuværende kollektive trafik.
Mødet afholdes online d. 10. februar kl. 17.00-18.30. For at deltage kan du se mere her.