Karen Alfrida Jensen
12. juli 1932 - 6. februar 2022
Indsendt af: Ann Dorthe Kousholt
Karen Alfrida Jensen er stille sovet ind omgivet af sine kære og nære familie. Hun var elsket og vil blive savnet. Hun levede de sidste 12 år i Dannebrogsgade med en fast base i aktivitetscenteret Grønningen/Bien, hvor hun var aktiv med strikning og kortspil. Hun var vellidt blandt mange og loyal, var fast inventar til bankospil og satte stor pris på det sociale netværk og på de medmennesker, hun var iblandt. Karen blev født og voksede op i Hjallerup. Hun var ud á en børneflok på 12 børn og boede 35 år i Aalborg og 10 år i Saltum. Hun ønskede at dø på plejecentret Smedegården blandt sine børn i de vante omgivelser. Hun boede det sidste 1/2 år på plejecentret i Aalborg. Karen efterlader sig 1 søster, 8 børn, 15 svigerbørn, 17 børnebørn, 15 oldebørn, 2 bonus børn og 5 bonus børnebørn. Hun blev gift med Svend Otto Jensen, da de var unge. Karen fødte deres første barn som 19-årig. Karen Alfrida Jensen og Svend Otto Jensen var gift frem til hans død i 1975. Karen blev enke som 43-årig men fandt en ny samlever, Bent Egil Hansen. De blev ikke gift, men levede sammen frem til hans død i 2010. Efter Bent Egils død flyttede Karen til Brønderslev på Dannebrogsgade 5. Det var først her, hun skulle leve alene men fandt sig ret hurtigt et socialt netværk på Grønningen/Bien, og hun nød de forskellige aktiviteter. Her fandt Karen mange nye venner til sammenkomst i gården eller fællesspisning, der var en stor del af Karens liv. Igennem mange års bankospil fik Karen og Bent dannet nye bekendtskaber, og Karen ønskede derfor at flytte til Brønderslev efter Bents død i 2010. Desværre satte Corona en stopper for Karens aktive liv, og hun måtte nøjes med sparsomt besøg af familien og venner i det sidste år, hun levede. Det var et stort socialt tab for Karen, at hun ikke kunne være social. Karen havde KOL og fik ilt, men kroppen var slidt og træt. Hun oplevede som ung pige 2. Verdenskrig. Opvæksten under besættelsen satte sine tydelige spor i hendes måde, hvorpå hun selv opdragede sine børn. Hun lærte dem at sætte pris på det, man har og ikke tage noget forgivet. Karen var hjemmegående husmor og lod sine børn gå på opdagelse i leg og i kreativiteten. Hun var sparsommelig men ikke nærig, og det har hun lært videre. Hendes børn fik mad og rent tøj på kroppen. Med en stor børneflok, der til tider var umulige at holde styr på, har Karens børn dog oplevet en nærværende og kærlig mor, især de sidste mange år før hendes død. Karen blev meget bevist om netop nærhed, kærtegn og kærlighed. Hun har opdraget sine børn med kærlighed, respekt og åbenhed for andre medmennesker, der har det meget svært. Karen havde stor empati for andre, var hjælpsom og kreativ. Hun var et varmt menneske med humor, smil og latter. Karen vil blive savnet i lang tid med længsel, men savnet vil blive afløst af vemod og mange minder. Hun vil aldrig blive glemt, men gemt i hjertet. Ære være hendes minde. Bisættelsen fandt sted 12. februar i Øster kapel i Vejgård.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.
Se seneste dødsannoncer i Brønderslev