Hos Fynbogården Blomster er Mors dag en af årets travleste og vigtigste mærkedage. Her oplever de hvert år stor efterspørgsel på personlige buketter, og derfor lyder opfordringen klart: Bestil i god tid, hvis buketten skal være helt rigtig.
Når Mors dag står for døren, er blomster en af de mest klassiske og populære måder at vise sin taknemmelighed på. Hos Fynbogården Blomster mærker de tydeligt, hvor meget dagen betyder for kunderne og hvor vigtigt det er, at den helt rigtige buket står klar.
"Det er en af de travleste dage på året for os. Mange vil gerne give noget særligt, og derfor betyder det også meget, at vi har tid til at lave buketterne præcis, som kunderne ønsker det," fortæller Karina.
Populære farver og nye trends
Traditionen tro er det især de varme og kærlige nuancer, der hitter til Mors dag. Røde, lyserøde og lilla blomster går igen i mange bestillinger, men der er også kommet nye tendenser til.
De seneste år har buketter med et mere naturligt og haveinspireret udtryk vundet frem. Her er fokus på det lette, organiske look, som var blomsterne plukket direkte fra haven.
"Vi oplever, at flere vælger buketter med et naturpræg. Det må gerne se lidt vildt og levende ud, og det giver en helt særlig stemning," lyder det.
Husk at bestille i god tid
Netop fordi efterspørgslen er så stor op til Mors dag, understreger Fynbogården Blomster vigtigheden af at være ude i god tid, især hvis man har særlige ønsker til farver, blomster eller størrelse.
"Har man noget bestemt i tankerne, er det en rigtig god idé at bestille på forhånd. Så kan vi sikre, at vi har de blomster, der skal bruges, og at buketten bliver lige præcis, som man ønsker det."
Udover buketter tilbyder butikken også et udvalg af udendørs planter, som er oplagte gaver til mødre med grønne fingre eller glæde ved haven.
Med andre ord er der mange muligheder for at finde en personlig gave – så længe man husker at være i god tid.