Musikeftermiddag i Brønderslev Sognegård

Profilbillede
dato

Brønderslev Kirke fejrer 100-års jubilæum , og det fejres nu i festugen med en hyggelig koncert med organist Jonatan Kagan og sanger Lilian Kranker. 

“Musikeftermiddag stemt i forårets lyse og lette grundtone” foregår i Brønderslev Sognegård, hvor duoen lige nu underholder med en varieret forårsbuket af danske sange, musicalnumre og klassiske arier.

Lilian Kranker er uddannet organist og korleder med sang som tilvalgsfag fra det Jyske Musikkonservatorium. Hun er til daglig organist i Sulsted Sogn, hvor hun også er korleder.

Jonatan Kagan har Kirkemusikalsk Kandidateksamen fra Syddansk Musikkonservatorium, og er korleder for Juniorkoret ved Brønderslev kirke. 

Der serveres kaffe og lidt sødt til ganen til de fremmødte.

Kilde: Vores By Brønderslev