Nordjyllands Beredskab søger deltidsbrandfolk til Station Aalborg

dato

Nordjyllands Beredskab søger nu engagerede deltidsbrandmænd, som vil være en del af fællesskabet på Station Aalborg. Opgaven er aldrig den samme, og beredskabet tilbyder både uddannelse, mentorordning og oplæring.

For at blive en del af teamet skal man bo eller arbejde inden for 5-10 minutter fra Thomas Boss Gade. Selvom stillingen er deltids, kræves der en reel dedikation, og beredskabet lægger vægt på, at alle interesserede – uanset køn, alder eller baggrund – opfordres til at ansøge.

Opstarten for de nye deltidsbrandfolk er sat til den 1. december, og yderligere oplysninger kan findes på beredskabets hjemmeside.