Vendsyssel Historiske Museum inviterer endnu engang til en byvandring i det østlige Hjørring, arrangeret i samarbejde med Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, FBL-Hjørring. Vandringen finder sted tirsdag den 23. september kl. 17.00 med start foran Holmegårdskolen på Norgesvej.
Byvandringen vil fokusere på området ved Idræts Allé og Norgesvej, der er på vej til at blive et officielt kulturmiljø. Her opstod en karakteristisk bydel i 1950'erne, præget af kendte arkitekters byggeri. Undervejs vil Søren Thirup og Jens-Christian Hansen fortælle om arkitekterne bag de historiske boliger.
Arrangementet varer cirka halvanden time, koster 40 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke-medlemmer, og tilmelding sker via kassereren@fblihjoerring.dk.