Ny vuggestue søger dagtilbudsleder pr 1/3 eller snarst derefter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagtilbudsleder søges til Vuggestuen Hedelundsgade hurtigst muligt

Brønderslev kommune åbner nyt dagtilbud – Vuggestuen Hedelundsgade.

Da vores private vuggestue samarbejdspartner lukker ned pr. 1/3 24 er vi i Brønderslev kommune glade for at lukke dørene op til en ny vuggestue med plads til 24 børn i alderen 0 – 3 år.

Vuggestuen Hedelundsgade ligger centralt placeret i Brønderslev by i et lokalområde tæt ved Rondendonparken og foreningslivet i Brønderslev hallerne. Det pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen skal sikre omsorg, pædagogisk kvalitet og et trygt miljø til byens mindst børn.

Det pædagogiske læringsmiljø inde og ude skal summe af nærvær og være præget af en vekselvirkning mellem voksen- og børneinitieret leg og samvær..

Dig og den nye vuggestue

Du får her en fed mulighed for at sætte retning på den samlede pædagogiske retning og samarbejdskultur via udvikling af læreplaner, koncepter til opstartssamtaler, pædagogisk aktivitetsniveau mv. i et tæt samarbejde med din bestyrelse, medarbejdere, kollegaer og leder.

Som dagtilbudsleder i Brønderslev kommune

bliver du en del af et stærkt lederteam, hvor vi leder sammen med afsæt i vores nye strategi ”Dagtilbud for alle børn”, som er lige på trapperne. 

holder du fri når du har fri og arbejder når du arbejder.

får du nogle ret seje kollegaer i Stine, Mette, Jens, Bente, Maria, Berit, Mia og Signe.

Kvalitet 0-3 år

Du bliver en del af et samarbejde på tværs af vuggestuerne hvor der skal sættes fokus på at udvikle den pædagogiske kvalitet i med afsæt i viden fra kvalitetsrapporten fra VIVE og EVA,

KVALid – dialog

Du leder afsæt i at skabe kvalitet og en evalueringskultur via redskabet KVALid dialog.

Kvalid | Dagtilbudsområde Vest (aula.dk)

Trivselsopsporing

Du leder personalet igennem løbende trivselsevalueringer af alle børn.

TOPI | Dagtilbudsområde Vest (aula.dk)

Uddannelse

Det er en forudsætning at du udvikler dig. Det kunne være igennem uddannelse på diplomniveau, eller andet der er relevant for dig, som leder af et dagtilbud. 

Mentor

Du får en ledermentor, som er din hjælper i opstarten.

Økonomien i området

Den er sund og rask.

Områdelederen

Områdeleder er Knud Pedersen.

Ring og snak med dagtilbudslederne Elvira eller Jens og hør lidt om hvordan det er at samarbejde med Knud og hvordan det er at være dagtilbudsleder i Brønderslev kommune. 

Elvira Holst træffes på: 2138 2291.

Jens Nordmark træffes på: 4048 1129.

Tjek Knuds LINKED in her

Knud Pedersen | LinkedIn

Ring til Knud hvis du er nysgerrig på stillingen, så bliver du inviteret til en kop kaffe og en snak. 3052 7806.

Knud leder med afsæt i systematik og derfor mødes vi ofte om ledelsesopgaven både 1:1 og i ledelsesfællesskabet. 

Som dagtilbudsleder i Brønderslev kommune 

anerkender, italesætter og faciliterer du med afsæt i Brønderslev kommunes børnesyn, så alle børn uanset livsvilkår og behov, er en del af dagligdagen og den pædagogiske opgave.

understøtter og justere du læringsmiljøer ved løbende at observere og undersøge den pædagogiske praksis, samt drøfte og sparre med det pædagogiske personale.

understøtter og vejleder du det pædagogiske personales brug af almen- og specialpædagogiske kompetencer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. 

understøtter du det pædagogiske personale i den systematiske indsamling, analyse, anvendelse og evaluering af viden og data kombineret med fagprofessionelle erfaringer, som skaber en evalueringskultur.

indsamler, analyserer, anvender og evaluerer du data systematisk fra egen organisation, som bringes i anvendelse lokalt og på tværs af dagtilbudsområdet. 

sikrer du, at det pædagogiske personale har det nødvendige kendskab til, forståelse af og respekt for de tværprofessionelle samarbejdspartneres kompetencer og roller.

rammesætter og understøtter du det pædagogiske personales arbejde med at strukturere, justere og tilrettelægge læringsmiljøer, med udgangspunkt i dagtilbuddets/dagplejens almen- og specialpædagogiske kompetencer, og inddrager relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere til rette tid.

Se Vuggestuen Hedelundsgade 

Giv Knud et kald, så finder vi en tid sammen. 3052 7806.

Vi forventer at afholde samtaler den 27/2 24.

Fakta om Vuggestuen Hedelundsgade 

24 vuggestuebørn.

1 Køkkenchef.

Ca. 6 pædagogiske medarbejdere.

1 Dagtilbudsleder.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Hedelundsgade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983310

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook