Når Brønderslev Handel fredag den 7. august inviterer til Open by Night, bliver der igen masser af liv i byens gader. Butikkerne holder ekstra længe åbent, og hos Børneshoppen er der lagt op til en aften med gode tilbud og hyggelig stemning.
Sommerferien er ved at være slut og mange familier er allerede begyndt at gøre klar til hverdagen igen. Det betyder blandt andet førsteskoledags-outfit for nogle og for andre blot indkøb af nyt tøj til skole- og børnehavestart.
Af den grund har de i Børneshoppen valgt at markere Open by Night med attraktive tilbud.
På dagen sætter de nemlig ALT udsalget op til -50%, samt alle deres nyheder ned med -20%! Tilbuddet gælder ikke basisvarer, accessories, strømper, sko og tilbehør. Så fredag er altså en god dag at kigge forbi Børneshoppen, hvis I skal have opdateret garderoben.
Butikken holder åbent fra 9.30-21, så kunderne har god tid til at kigge forbi i løbet af dagen eller kombinere shoppeturen med de øvrige aktiviteter, som Open by Night byder på.
Pigerne i butikken glæder sig til at se så mange af jer til en hyggelig dag.

Mandag–Torsdag: 09.30 – 17.30
Fredag: 09.30 – 17.30
Lørdag: 09.30 – 13.00
Søndag: Lukket