Pædagogmedhjælper 30 timers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogmedhjælper til Idrætsbørnehaven Lærkereden i Brønderslev


Idrætsbørnehaven Lærkereden i Brønderslev søger en engageret, struktureret og idrætsinteresseret pædagogmedhjælper til en fast stilling fra den 1januar 2024 på 30 timer.

Lærkereden er en idrætsinstitution, hvilket betyder, at vi i den daglige praksis arbejder med pædagogisk idræt – hvad betyder det for dig?

Det betyder, at du får mulighed for at bruge pædagogisk idræt som metode til at sætte fokus på leg og læring gennem sundhed, krop og bevægelse. Vi ser pædagogisk idræt som en aktiv tilgang til at virkeliggøre pædagogiske intentioner og mål, samt løse pædagogiske opgaver, der handler om at understøtte barnets naturlige bevægelsesglæde, udvikle barnets kropsbevidsthed, motoriske udvikling, samt understøtte leg og læring. Vi søger flere muskler, der skal være en del af vores daglige praksis. I løbet af foråret vil du, gennem undervisningsforløb, få yderligere indblik i pædagogisk idræt og hvad det vil sige, at være en idrætsinstitution.

Lærkereden har kapacitet til 97 børnehavebørn. Vi har 4 stuer, som alle rummer børn fra 3-6 år. Børnehaven er placeret i skønne omgivelser mellem park og skov, som vi benytter til både spontane og planlagte ture. Vi har en stor legeplads, og vi vægter i høj grad at være ude. Vores indendørs og udendørs legemiljøer er indrettet med mulighed for både fysiske lege og fordybelse, i både større og mindre børnefællesskaber. Inde findes også en aktivitetssal, som vi bruger dagligt.

Du vil blive en del af et team bestående af både pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende. Du vil som udgangspunkt blive pædagogmedhjælper på én af vores fire stuer, men med mulighed for at prøve kræfter på forskellige stuer. Arbejdstiden er placeret i åbningstiden, som 06-17 alle hverdage. Dertil kommer aftenmøder og evt. enkelte weekendarrangementer.

Vi forventer, at:

  • Du har engagement for at arbejde med idræt, leg og bevægelse, og kan bidrage til teamet med gode idéer, samt planlægning og udførelse af aktiviteter
  • Du er fleksibel, pligtopfyldende og positiv
  • Du har basale it-færdigheder, fx kendskab til Microsoft Teams, AULA mm.,
  • Du er rummelig i forhold til børn, kollegaer og forældre
  • Du er engageret, struktureret, løsningsorienteret, og at du er god til at have overblik over dagens gang og rutine, også i travle situationer
  • Du arbejder med udgangspunkt i Brønderslev Kommunes børnesyn: Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her, samt forventninger til medarbejdere i Brønderslev Kommune, jf. forventningsmodel
  • Du mener, at det er vigtigt at følge fælles mål og træffe beslutninger i samarbejde

Vi tilbyder:

  • Et engageret og fagligt team, der ser styrken i at få nye kollegaer, og som vægter sparring, refleksion og udvikling af hinandens/institutionens pædagogiske praksis
  • En aktiv og spændende hverdag med børn og kollegaer
  • Mulighed for at præge institutionens udvikling og pædagogiske ramme
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, læring, respekt, ansvar og samarbejde
  • Synlig ledelse, og et tæt samarbejde og dialog med daglig leder
  • En arbejdsplads hvor humøret er højt, og hvor spontanitet i hverdagen vægtes
  • Mulighed for at tage del i planlægning og udførelse – både selvstændigt og i fællesskab

 Yderligere oplysninger
Løn- ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt reference.

Vil du høre nærmere, kan du kontakte konstitueret leder Gitte Hildebrand på tlf. 99454800 (hverdage fra 8-16) eller mail: gitte.hildebrand@99454545.dk eller besøge vores hjemmeside: Lærkereden | Dagtilbudsområde Vest (aula.dk)

Samtalerne afholdes tirsdag den 21/11-23 med udvalgte kandidater. Ved tilbud om samtale bliver der mulighed for en rundvisning i institutionen. Ved samtalen vil du møde daglig leder, formanden for forældrebestyrelsen og en af dine evt. kommende kollegaer.

Sidste frist for at ansøge er den 13 november 2023 kl. 14.00
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Parkvej, 55, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook