BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog til en spændende stilling, hvor den røde tråd i overgangen fra børnehave til førskole er i fokus.
I månederne fra august til og med marts, vil du være ansat i børnehaven Kornumgård, hvor du sammen med de øvrige voksne på stuen vil arbejde hovedsageligt med de store børn, der skal i førskole til april. Fra april og i månederne til august vil du følge børnene og være en del af førskolen på Søndergade Skole. I perioden fra marts til juli vil det være muligt at hæve timetallet til 37 timer.
Efterfølgende vil du komme tilbage og være en del af børnehaven igen.
Vi tilbyder:
- Et spændende job på tværs af flere organisationer
- Fagligt stærke kolleger, der i begge institutioner er optaget af barnet i fællesskabet
- Arbejdspladser med høj social kapital, hvor refleksion, sparring og nye ideer er kærkomne
- Plads til at afprøve, udfordre og videreudvikle din egen faglige identitet
- Arbejdspladser med høj grad af forældretilfredshed
- Muligheder for kompetenceudvikling
- Ledelse tæt på kerneopgaven
- Nysgerrig, fællesskabende og modig er levende værdier i praksis
Børnehaven Kornumgård kendetegner sig særligt ved at have sin egen bus, og turen går ofte til huset i skoven, til stranden og andre spændende kulturelle steder.
Kornumgård har en stor legeplads, hvor der ofte er maddage ved bålpladsen og på regnfulde dage fås varmen ved brændeovnen i vores naturværksted.
Kornumgård er pt. i udviklingsproces vedrørende lærings- og legemiljøer. Der arbejdes sammen både på stuerne og på tværs af huset. Der er højt til loftet og plads til masser af kreativitet. Sansehaven er omdrejningspunktet for konceptet fra jord til bord med de bær og grønsager børnene dyrker.
Kornumgård ligger i udkanten af byen med et skønt udeareal. Legepladsen er nybygget og vi er stadig i gang med at planlægge små uderum og opbygge dyrehave.
Det pædagogiske læringsmiljø inde og ude summer af nærvær og er præget af en vekselvirkning mellem voksen- og børneinitieret leg og samvær.
Du vil blive en del af et team bestående af både pædagoger og pædagogmedhjælpere. I samarbejde med din pædagogkollega på stuen, får du mulighed for at bringe egen viden og kompetencer i spil og sætte fælles mål. Som pædagog har du ansvarsopgaver, ift. kontaktpædagog, planlægning, samarbejde og udviklingsarbejde Derudover vil du blive medansvarlig for den faglige udvikling inden for Styrket Pædagogisk Læreplan og særligt pædagogisk dokumentation.
Vi arbejder for en tryg overgang mellem børnehave, førskole og skole med afsæt i Inge Schoug Larsens forskning, så alle børn kan træde kompetent ind i det nye. Børnehaver og skoler i Brønderslev by arbejder med handleplaner for overgange, og dette bliver du en aktiv del af.
I førskolen bliver du en del af teamet omkring gruppen af førskolebørn, nogle kolleger vil være nye og ansat tidsbegrænset i førskoleperioden og andre vil være kommende kontaktpædagoger, som følger børnene i 0. klasse. Det fysiske og psykiske læringsmiljø afspejler mulighed for deltagelse for alle børn, børnesynet, tryghed, udfoldelsesmuligheder indenfor børnenes udviklingsområder, samt et kig ind i den skoleverden der venter til august. Samarbejde er højt prioriteret; forældrene skal føle sig mødt og trygge, de primære kolleger skal lykkes sammen og tværprofessionelt har vi fælles fokus på det enkelte barn og gruppen. Vi arbejder struktureret i dagligdagen, med systematiske iagttagelser af barnet og med henblik på at skabe dynamiske klasser i 0. årgang, begreber og aktiviteter fra børnehave, førskole og skole går igen i hele forløbet for at skabe genkendelighed og mestring for barnet. Barnets oplevelse af tilhør og mestring er i højsædet.
Arbejdstiden er hele året placeret i åbningstiden, som er alle hverdage fra kl. 06-17. Dertil kommer planlagte aftenmøder.
Vi forventer, at;
- du er uddannet pædagog
- du har lyst til bevægelse, kreativitet, dyr, natur og et aktivt udeliv
- du har lyst til at være aktivt deltagende i børns leg
- du ser styrken i at samarbejde højner kvaliteten i kerneopgaven
- du kan arbejde med afsæt i Den Styrkede Pædagogisk Læreplan
- du har gode it-færdigheder, herunder kendskab til Microsoft Teams, AULA, Outlook mm.
- du er engageret, løsningsorienteret, struktureret og fagligt velfunderet
- du er fleksibel, god til at have overblik og er omstillingsparat i en ofte travl hverdag
- dine personlige værdier stemmer overens med vores og børnesynet
Dine opgaver vil være:
- at arbejde ud fra Brønderslev Kommunes børnesyn
- at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring i samarbejde med det øvrige personale
- at arbejde målrettet med Hjernen og Hjertet, ICDP, TOPI og KVALid
- at vægte et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- at skabe et struktureret og overskueligt miljø for børnene og bringe din viden i spil i overgangen fra børnehave til førskole
- at samarbejde på tværs af børnegrupper og skabe helhed i børnehaven/førskolen
- at arbejde med det pædagogiske læringsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår
- Ansættelse efter overenskomst
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Kasper Holm Christensen
Daginstitutionsleder, Børnehaven Kornumgård
+45 28 91 27 01, Kahch@99454545.dk
Eller Jane Dam Mortensen
+45 21242127, Jane.Dam.Mortensen@99454545.dk
Udløbsdato d. 22. august
Samtaler d. 28. august fra kl. 16.30
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Kornumgårdsvej, 22, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089643