Kvægrådgiver – få et job, hvor du kan nørde igennem med det, du elsker
Er du typen, der får stjerner i øjnene af en velfungerende malkestald? Kan du nørde foderplaner, yversundhed og management i timevis – og drømmer om køer om natten?
Så er det dig, vi leder efter!
Dit nye job
I Agillix søger vi en kvægrådgiver, der brænder for at gøre en forskel for kvægbedrifter – både fagligt og menneskeligt. Du bliver en del af et stærkt rådgivningsteam, hvor vi kombinerer høj faglighed med jordnær sparring og ægte engagement. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder – og endnu tættere med hinanden.
Du får mulighed for at nørde med alt fra foderplaner til kalve trivsel, og du bliver en vigtig sparringspartner for både ejere, driftsledere og medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være indenfor:
Rådgivning om foder, sundhed, smittebeskyttelse og produktionsoptimering
Udarbejdelse af fagbudgetter, der spiller sammen med kundens samlede strategi
Facilitering af erfagrupper
Foderplanlægning med fokus på grovfoderstyring og produktionsbudgetter
Indberetning og rådgivning om klimadata – fx i forbindelse med klimatjek og bæredygtighedsinitiativer
Staldgangsrådgivning med fokus på at afdække udfordringer og udarbejde konkrete handleplaner
Mulighed for virksomhedsrådgivning, herunder rådgivning om ledelse, produktionslogistik og staldindretning
Samarbejde tæt med kolleger inden for bl.a. planteavl, økonomi og strategi
Du kommer til at arbejde både på kontoret og ude ved kunderne – og du trives med at skifte mellem data, dialog og gummistøvler.
Hvem er du?
Du har en uddannelsesbaggrund som cand.agro i husdyrvidenskab eller jordbrugsteknolog med speciale i husdyr. Din erfaring med kvægrådgivning er en fordel – men dit gåpåmod, din nysgerrighed og din attitude er endnu vigtigere.
Du er relations stærk og formår at skabe tillid og engagement hos mennesker. Du har en naturlig lyst til at udvikle dig – og til at udvikle dine kunder. Du er ikke bange for at stille spørgsmål, udfordre vaner og finde løsninger, der virker i praksis.
Hvorfor Agillix?
Agillix er en moderne rådgivningsvirksomhed med stærke rødder i landbruget og et blik rettet mod fremtiden. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i samarbejde – og at faglighed og passion går hånd i hånd.
Hos os får du:
Et fagligt stærkt miljø med plads til nørderi og udvikling
Gode kolleger, der deler din kærlighed til køer
Fleksibilitet og mulighed for at præge din egen hverdag
Et arbejdssted i Brønderslev eller Hobro – med mulighed for kundebesøg i hele regionen
Interesseret?
Så send os din ansøgning – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Merete L. Andersen, Direktør for Agriculture på 20106194 eller Karoline K. Thomsen, Head of Talent Acquisition, på 21212677.
Om Agillix
Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med knap 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov – uanset branche.
Vi har specialister, der rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning samt meget mere. Læs mere på agillix.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brønderslev, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d049fbcf-c8e6-4f6c-a239-c2c0bffb2f72