Pernille fejrer år i ’den røde førertrøje’

For fem år siden trak Pernille Muhlig i ’førertrøjen’ som leder af ejendomsmæglerbutikken med det røde home-logo i Brønderslev.
Profilbillede
dato

Ejendomsmægler Pernille Muhlig har 5-års fødselsdag som indehaver af Home Brønderslev – og faktisk hele 10 år hos home Brønderslev. Det fejrer hun med at dele gaver ud til kunderne. Sætter du dit hjem til salg i perioden 1/9 – 1/11, får alle, som sætter sit hjem til salg ved home Brønderslev, en gratis markedsføringspakke til en værdi af 5.000 kr. Derudover vil fødselaren løbende lave lidt konkurrencer på forretningens lokale Facebook-side i perioden.

For fem år siden trak Pernille Muhlig i ’førertrøjen’ som leder af ejendomsmæglerbutikken med det røde home-logo i Brønderslev. Det mini-jubilæum fejrer hun søndag d. 1. september.

Der er sket meget i løbet af de fem år, fortæller hun.

I 2020 udvidede hun fx med salg af sommerhuse i Løkken, hvor hun har trådt sine barndoms sommersandaler, og i starten af 2023 flyttede Home-butikken fra Bredgade til Algade 42. De nye flotte lokaler blev fejret med en reception.

Og nu er der altså igen noget at fejre for Pernille Muhlig og hendes team.


Foto: Pernille overtog Home i Brønderslev i 2019, men havde allerede da været daglig leder i fem år 

”Siden 2019, hvor jeg overtog forretningen, har jeg haft en vision om at være ’mere end bare en ejendomsmægler’,” fortæller den lokale Home-kvinde.

Hun ved, hvor stor en beslutning det er at sælge et hus. 

”For det er jo ikke bare et hus, jeg sælger, det er et hjem. Det sted, hvor ens børn er vokset op og en masse oplevelser og begivenheder er blevet til gode minder, forklarer hun. At forstå de følelser, der er i at sælge sit hjem, er den største og vigtigste opgave for mig som ejendomsmægler,” siger Pernille, der sætter en stor ære i at lave en skræddersyet salgsplan for hver eneste kunde.

Drømmen om at blive ejendomsmægler havde hun haft i maven siden 8. klasse, men det krævede en omvej for nu 37-årige Pernille.

Hun startede i detailhandelsbranchen efter handelsskolen, men efter tre år fik hun endelig muligheden for at forfølge sin drøm om at arbejde med bolighandler.

I 2010 startede Pernille som elev/trainee hos Home Hjørring, hvor hun blev uddannet ejendomsmægler i 2013. Siden 2014 har hun været daglig leder af Home Brønderslev, og i september 2019 tog hun altså skridtet fuldt ud og overtog butikken.

”Jeg har fundet min passion, og hver dag føles lidt som en gave; at gå på arbejde og lave det, jeg brænder for. Lige som jeg også brænder for at gøre en forskel for byen, lokalsamfundet og oplandet,” lyder det fra ’fødselaren’.


Foto: Pernille står klar til at tage imod dig i mæglerbutikken 

Hun fejrer de fem år ved at dele gaver ud til kunderne.

Alle, som sætter sit hjem til salg hos Home Brønderslev i perioden 1/9 – 1/11, får en gratis markedsføringspakke til en værdi af 5.000 kr. 

Derudover vil Home Brønderslev løbende lave lidt konkurrencer på sin lokale Facebook side i perioden, så følg endelig med der, opfordrer Pernille.

Følg med på Facebook her. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook