Presset mejeri i Brønderslev hæver priserne på ost

Profilbillede
dato

Der er trist nyt til de osteelskende: Det ser ud til, at det kommer til at blive dyrere, når du skal købe ost og andre mejeriprodukter i supermarkedet eller ved ostehandleren.   

Det mærker man også i Brønderslev, hvor Sønderhaven Gårdmejeri føler sig tvunget til at tage højere priser. 
Det er stigende priser på energi, råvarer, transport og eftervirkningerne af en vis virus, der nu resulterer i højere ostepriser.  

På mejeriet i Brønderslev er pappriserne eksempelvis steget fire gange det seneste år, med samlet set en prisstigning på 20 procent.
Foderet til mejeriets egne køer er også steget, og efter to år med corona, uden prisstigninger på ostene, tvinges mejeriet nu til at hæve ostepriserne. 

“Vi kan ikke gøre en pind ved det. Så det handler om at have en rigtig god bank, have is i maven og lade være med at tænke for meget på det – ellers bliver du syg af det”, siger mejerist Preben Ørum til TV2 Nord.

Mejeristen glæder sig at restriktionerne i forbindelse med corona stopper, så restauranterne igen begynder at købe hans oste.

Kilde: TV2 Nord

Seneste på facebook