Psykolog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PPR søger psykolog til barselsvikariat på det specialiserede skoleområde.

 

PPR Brønderslev Kommune søger en psykolog til et barselsvikariat 37 timer ugentligt pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter.

 

PPR består af en chef, en afdelingsleder, 10 psykologer, 6 talehørekonsulenter, 3 pædagogisk/psykologiske konsulenter samt 15 støttepædagoger. PPR er en del af Børne- og Familieområdet, som også består af familiehuset Hegely, sundhedsplejen og myndighedsgruppen. 

PPR betjener hele 0-18 års området både på almen- og det specialiserede område. 

 

PPR bidrager til at sikre børn og unge i sårbare og udsatte positioner en tidlig og helhedsorienteret indsats. Vi er optaget af at styrke læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler, så alle børn bliver en del af meningsfulde børnefælleskaber og vi tror på, at løsninger på barnets udfordringer, skal findes i samspillet mellem barn og omgivelser.

 

Som psykolog i PPR får du en afgørende rolle i den igangværende proces omkring omorganisering af folkeskolen i Brønderslev kommune. Dette inkluderer større fokus på forebyggende, konsultativt arbejde særligt i læringsmiljøerne omkring børnene. Vi søger derfor en dygtig kollega, der har erfaring med PPRs arbejdsområde og gerne fra det specialiserede skoleområde. Du skal have lyst til at indgå i sparring med de primære voksne omkring barnet og du skal kunne se værdien i det tværfaglige samarbejde. Vi forventer, at du kan forholde dig undersøgende på andres perspektiver,  så det samlede billedet at barnets behov fremstår nuanceret med henblik på at finde frem til rette indsats.

 

Du vil blive en del af en afdeling med høje ambitioner på børnenes vegne, med stærke samarbejdskompetencer og med et stærkt kollegialt fællesskab.

 


Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At bidrage med en konsultativ og tværfaglig indsats i forhold til medarbejdere, forældre og børn – primært på skoleområdet.
  • At udarbejde pædagogisk/psykologiske vurderinger på børn, der er indstillet til PPR
  • Deltage i, og yde psykologfaglig sparring og vejledning til forældre og samarbejdsparter i aktive sager.

Vi forventer, at du

  • Har relevant uddannelse som psykolog – gerne med autorisation som cand. psych
  • Forstår værdien af tværfagligt arbejde og er bevidst om din egen rolle heri
  • Kan reflektere over egen praksis
  • Er motiveret for at arbejde med børn og deres forældre i komplekse problemstillinger
  • Kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
  • Vil være med til at udvikle PPR
  • Har kørekort og egen bil til rådighed

Vi kan tilbyde:

  • Et PPR i udvikling
  • Et PPR, der har fokus på den forebyggende indsats
  • En arbejdsplads med fokus på tværgående løsninger
  • Klare rammer og tydelig retning
  • En arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling


Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter aftale og gældende overenskomst.

Er du interesseret i stillingen og har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Betina Skøttrup Holm på tlf. 99455151 eller faglig koordinator Sara Kjærgaard Madsen på tlf. 99455188

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 5. februar kl.  23.59, og forventer at holde ansættelsessamtaler d. 16. februar.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads, 1, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972325

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook