UngeCenter Brønderslev søger fra den 01.01.2025 en fast rådgiver i det spændende felt mellem beskæftigelse og servicelov. Denne kombination med de rigtige rammer giver gode muligheder for at hjælpe de unge tættere på og i mål med job og uddannelse.
Hvem er vi
UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15 - 29-årige i kommunen. UngeCentret skal bl.a. sikre, at de unge får en sammenhængende helhedsorienteret indsats, som er målrettet uddannelse og job i det omfang og tempo, som er den rette for den unge.
Vi er godt 50 medarbejdere inden for beskæftigelse og uddannelsesvejledning, misbrug, ungefamilieområdet og dele af servicelovens bestemmelser for handicap og psykiatri.
I UngeCenter Brønderslev har vi en vifte af kommunale og eksterne leverandører, som vi samarbejder tæt med. Den ugentlige tværfaglige sags-konference er et omdrejningspunkt for vores tilgang og udvikling af faglighed.
I tværfagligt team arbejder 7 rådgivere med unge længere væk fra arbejdsmarkedet; aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og unge, der modtager ressourceforløb. Heraf varetager 4 rådgivere opgaver også indenfor servicelovens §§ 82, 85 og 107.
Vi mangler dig til at varetage sagsbehandling indenfor både beskæftigelse og servicelov, og du skal herudover deltage i fælles møder, som fx faglig sparring, trivsel møder og supervision.
Du vil i dit team blive supporteret af en fagkonsulent på beskæftigelse og en fagkonsulent på servicelov, og vi lægger vægt på, at der ydes hjælp.
Dine myndighedsopgaver vil være:
- Rådgivning af unge og deres familier samt deltagelse i netværksmøder
- Afholdelse af jobsamtaler med iværksættelse og opfølgning af tilbud
- Udarbejdelse af forberedende del
- Udarbejdelse af VUM og handleplaner og sikre opfølgning af mål
- Økonomisk overblik over dine sager
- Administrativt arbejde i Momentum og Nexus
- Bidrage til faglig sparring af kolleger med bl.a. deltagelse i tværfaglige møder
- Samarbejde med kommunale og eksterne leverandører
Vi forventer, at du har:
Faglige kompetencer:
- Socialrådgiveruddannelse eller anden tilsvarende uddannelse
- Høj faglighed, hvor du evner dialog med unge med komplekse udfordringer
- Kendskab til beskæftigelse og servicelov og meget gerne erfaring
- Gode samarbejdsevner
- Analytisk sans
- Økonomisk flair
- Evne til at skabe overblik
Og at du er:
Personlige kompetencer:
- I stand til at se muligheder for udfordrede unge på arbejdsmarkedet
- Med godt humør og et positivt livssyn
- Udviklingsparat
- En god kollega
- En medspiller for både den unge, familier, samarbejdspartnere, kolleger og ledelsen
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
- Fagligt fællesskab vægtes højt
- Der er stor indflydelse på egen hverdag
- Der er mulighed for at skræddersy løsninger til den enkelte unge
- Vi har et positivt arbejdsmiljø med blandt andet ret og pligt til supervision og en tilgængelig ledelse, der prioriterer trivsel
- Vi er åbne overfor hvad du kan tilføre os
Yderligere information om stillingen kan fås hos:
Afdelingsleder Susanne Christensen på tlf. 50818156.
Løn og ansættelsesvilkår:
- I henhold til gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation
- Der bliver indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse
Ansøgningsfrist:
- 17. nov. 2024
Du kan forvente at samtaler holdes torsdag den 21. nov. 2024
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier:
Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier Vision og værdier.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Kornumgårdsvej, 16, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139672