Så er det tid til Bålhøj Festival 2021

Profilbillede
dato

Lørdag den 7. august er der live musik i Bøgeskoven på toppen af Øster Brønderslev. Bålhøj festivals musikprogram er igen i år bredt sammensat af forskellige musikgenrer, og der vil være noget for enhver smag.

Kom til Bålhøj Musikfestival og få dyrket dit behov for fest, musik og god stemning. På programmet i år er blandt andet:

  • Jonah Blacksmith  
  • TELUS 
  • Poul Krebs 
  • KDZ 
  • HUNNID22 
  • Lord Siva 
  • Dirty Frank 
  • Kellermensch 
  • The Blue Van

Du kan læse mere om programmet og se hvilke tidspunkter de spiller på www.fowli.dk.

Fakta om Bålhøj Festival:

Festivalen afholdes lørdag den 7. august, og dørene åbnes klokken 13.00. Der vil være musik på to forskellige scener. Publikum er grundet corona-restriktioner delt i to sektioner. Du skal medbringe coronapas og udprintet billet med dit navn og kontaktinfo. 

Arrangørerne opfordrer til, at du tager en ekstra corona-test, inden du dukker op. Der er mulighed for at købe mad og drikke i begge sektioner. Det er ikke muligt at forlade pladsen og komme ind igen.

Billetprisen er 375 kroner i forsalg og 500 kroner ved indgangen. Billetter kan købes på www.fowli.dk.

Du kan parkere ved Brønderslev skole eller Samlingshuset og følge skiltene ad stien til festivalen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook