Salgskonsulent med interesse for camping og fritid søges til butik i Brønderslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en venlig og kundeminded medarbejder til vores travle salgsafdeling og butik.

Dine primære opgaver vil være salg af campingvogne, autocampere, trailere, telte og alt tænkeligt udstyr i vores velassorterede butik i Brønderslev.

Arbejdstiderne er primært i hverdagene, men du vil også indgå i sælgernes vagtordning i weekenden og på helligdage.

Vi forventer, at du kan arbejde hver 2. weekend samt i nogle af helligdagene. Specielt i foråret vil der være ekstra travlt med salg af vogne og udstyr.

Vi søger

  • Har du den helt rigtige salgsprofil - og også gerne selv en stor interesse for camping, er du sikkert den helt rette kandidat for os.
  • Erfaring med kundeekspedition og salg af campingvogne og -udstyr, samt autocampere eller auto vil være en MEGET stor fordel. Anden erfaring fra andre opgaver med salg og handel vil også være positivt – eksempelvis med en uddannelse indenfor detailsalg.
  • En regulær og mødestabil person, der kan møde kunderne i øjenhøjde og assistere med salg af vogne og udstyr i butikken.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder en åben, lys og venlig arbejdsplads med en rigtig god omgangstone blandt medarbejdere såvel som kunder.
  • Vi lægger vægt på synlighed, kundevenlighed, overskud, samt motivation og interesse for salg af ALT indenfor camping og fritid.
  • Der er tale om en fuldtids-stilling med gode muligheder for læring og udvikling i en yderst spændende og fremadstormende branche, hvor ikke en dag er ens.

Om dig

  • Du har en fornuftig fysik og ingen betydelige skavanker, der gør, at du ikke kan gå, stå og sidde i løbet af arbejdsdagen
  • Du er velsoigneret og smilende
  • Du er opsøgende og motiveret
  • Du motiveres af salg og søger gerne dialogen med kunderne
  • For at bestride jobbet, er det nødvendigt, at du har kørekort B.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

For uddybende spørgsmål kan indehaver Christian Riber kontaktes direkte på telefon 2527 0702.

Har ovenstående vakt din interesse – så send din ansøgning på info@bctc.dk

- eller til virksomhedens adresse på Eventyrvej 20 i Brønderslev.

I din ansøgning må du meget gerne beskrive dine salgserfaringer og/eller kendskab til camping- og fritids-branchen.

Vi skal have din ansøgning senest den 16. juni 2024, men forbeholder os ret til at ansætte, når den rette kandidat dukker op.

Så tøv ikke med at sende din ansøgning, hvis du er interesseret i dette alsidige og spændende job.

Har du ingen salgserfaring eller kendskab til branchen, skal du ikke ulejlige dig med at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Caravan & Trailer Center v/Christian Peter Riber, Eventyrvej, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055136

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet