Kom og vær med til en hyggelig og sjov eftermiddag med yoga og vinsmagning på Nygårdsminde Vingård. Det sker søndage og onsdage fra klokken 16.30-17.45.
Nygårdsminde Vingård inviterer til vinsmagning og yoga hver søndag og onsdag fra den 21.7-8.8. Det sker klokken 16.30-17.45.
Det er gratis at deltage i yogaen, som vil have fokus på glade hofter og lænd - men der vil blive taget godt hånd om hele kroppen. Der undervises i de klassiske yogastillinger i et roligt tempo og alle kan derfor være med. Uanset om du har erfaring med yoga eller er helt ny, vil det være noget for dig. Yogaen bliver rundet af med en grundig afspænding. Børn, unge og voksne i alle aldre er velkomne.
Yogaen foregår på græsplænen foran vinmarkerne og aflyses ved vedvarende regn.
Husk at medbringe en yogamåtte og et stort håndklæde.
Efter yogaen er der mulighed for at deltage i vinsmagning. Der vil blive tilbudt smagsprøver af vin fra Vingården og det koster 30 kroner pr glas. Vinbonden kigger forbi, så du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål, hvis du har nogle.
Læs mere om arrangementet og den dejlige vin fra Nygårdsminde Vingård lige her.