'Smart Parat Svar' slog rekord med antal tilmeldte klasser på Brønderslev Bibliotek

Foto: Brønderslev Bibliotek.
Profilbillede
dato

De indledende runder i konkurrencen 'Smart Parat Svar' er netop veloverstået. I år var der rekord med antallet af tilmeldte klasser på Brønderslev Bibliotek. 

Den 7. december afholdte Brønderslev Bibliotek Smart Parat Svar for 12 af kommunens skoler. Det var en nervepirrende dag med quiz og højt humør.

Brønderslev Bibliotek satte i år rekord med 12 tilmeldte klasser, der – næsten – alle mødte op i højt humør og klar på at dyste.

Desværre gjorde snevejret, at Hjallerup Skole måtte melde afbud på dagen, men Nissebanden, Big brains og FC Ostepops lagde hårdt fra start.


Foto: Brønderslev Bibliotek // Formålet med 'Smart Parat Svar'-quizzen er at fremme og fastholde større børns læselyst i et bredt perspektiv og vise, at det er sejt at være ekspert på et område.

Første indledende runde blev afgjort ved hjælp af et jokerkort, for hvor mange liter vand brugte en gennemsnitlig dansker egentlig om dagen i 2021?

Herefter slog Nørderne fra Brønderslev knebent Louises juniorhjerner og De ældre, og til sidst måtte C os se sig besejret af Nr. Ådalerne.

Efter en yderst tæt finalerunde blev Nr. Ådalerne fra Nørreådal Friskole på fornem vis sendt videre til den regionale runde, der finder sted i Aalborg d. 11. januar.

Forhåbentlig når de hele vejen til finalen, hvor Danmarks klogeste klasse kåres og vinder 10.000 kroner plus en masse bog- og spilpræmier.

I Danmark er der i år tilmeldt 467 klasser.

Kilde: Brønderslev Bibliotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook