Socialpædagog til socialpædagogisk botilbud; Hedebo (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

Tiltaler socialpsykiatri, høj faglighed og gode kollegaer dig, så er dette barselsvikariat helt sikkert noget for dig!

 

 

Vi søger en medarbejder med socialpædagogisk baggrund til vores ledige barselsvikariat pr. 1. juli 2024 – gerne før.

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer/ugtl. i blandede dag- og aftenvagt med mulighed for weekendvagt hver 3. uge.

 

Hvad er Hedebo:

Hedebo er et socialpsykiatrisk botilbud med plads til 36 borgere fordelt i 4 teams. 

Tilbuddet rummer:

  • et længerevarende botilbud efter Lov om Social Service § 108. 
  • et midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service § 107. 
  • en flexplads § 84 som er et midlertidigt tilbud. Opholdet på flexpladsen kan være akut såvel som planlagt, og kan have varierende længde. 
  • telefonrådgivningen efter Lov om Social Service §12 i tidsrummet 16-07. Dette er et anonymt tilbud for udsatte borgere med fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse.

Målgruppen er borgere i alderen fra 18 år og op, som er kendte med betydelige psykiatriske problemstillinger.

I tilbuddene er der således tale om et målrettet, længerevarende eller midlertidigt og rehabiliterende tilbud med det formål, at fremme trivsel og selvstændighed for den enkelte borger. Der arbejdes ud fra en Recovery-orienteret tænkningen, hvor fokus er på at komme sig, og at den enkelte borger bliver i stand til at mestre eget liv.

 

Vi tilstræber, at Hedebo skal være et godt sted at bo. Et sted hvor borgerne trives, og får hjælp og støtte til at mestre eget liv. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser borgerne som kompetente og ligeværdige medborgere, der er eksperter i eget liv. 

Vi løser opgaverne via dialog og i samspil med borgerne, hvor vi sammen undersøger nye muligheder og løsninger. I samspillet er vores fokus på borgeren, og ikke mindst dennes ønsker, drømme og behov, frem for diagnose(r) og/eller handicap.


Vi forventer:

  • at du er socialpædagogisk uddannet.
  • at du gerne har viden og erfaring fra det specialiserede voksenområde. 
  • at du besidder en solid, psykisk robusthed og modenhed, samt har vilje og evne til at arbejde selvstændigt og struktureret. 
  • at du kan bevare overblikket - også i pressede situationer. 
  • at du er modig, opsøgende og brobyggende i forhold til beboer og samarbejdspartnere generelt – både på tværs af socialpsykiatrien og i Kommunen.
  • at du bestrider gode samarbejdsevner, og har interesse i at indgå i forskelligartede opgaver.
  • at du ser dig selv som faglig sparringspartner, og sætter pris på en god drøftelse med kolleger og ledelse.
  • at du har gode og tydelige kommunikative evner såvel skriftligt som mundtligt.
  • at du kan anvende IT på ordinært brugerniveau, og er i stand til at dokumentere egen indsats – bl.a. i samarbejdet med borgerne.
  • at du trives i arbejde i teams, men samtidig ser en fordel ved at være ét hus, og er indstillet på at arbejde på tværs af Hedebo. 
  • at du er mødestabil.

Vi tilbyder et alsidigt og spændende job på en dynamisk arbejdsplads i en organisation i udvikling, hvor:

  • tværfagligt samarbejde anses som en ressource, der medvirker til positivt at nuancere de faglige perspektiver omkring samarbejdet med borgerne.
  • beboernes medinddrages idet medbestemmelse anses som en værdifuld faktor.
  • der er fokus på at arbejde ”fra beskyttet til støttet” med det formål at skabe de rammer, der understøtter beboernes muligheder for at være aktører i eget liv.
  • vi arbejder med en anerkendende og recovery-baseret tilgang til beboerne.
  • vi har et højt fokus på sundhed og prioriterer motion – hvilket vi har forpligtet os ind i, idet vi Idrætscertificeret. Derfor der er faste aktiviteter på tværs af huset – ofte ud af huset - flere gange ugentlig. Her deltager medarbejderne som oftest også – ellers ledsager de blot, og støtter borgeren i at gennemføre. 


Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kathe Riis Johansen på telefon; 99 45 59 24/23 11 84 64.

 

Ansøgningsfrist er fredag d. 10. maj. 2024.

 

Medsend eksamensbeviser med ansøgningen. 

 

Der ansøges via stillingsopslaget på kommunens hjemmeside her

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 17. maj 2024.

 

I ansættelsesudvalget kan du forvente, at der vil være en repræsentant for medarbejderne, TR, faglig koordinator og afdelingsleder.

 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den overenskomstberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.


 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Vestmanna Alle, 8, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031813

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet