Socialrådgiver til myndighedsarbejde hos Klippen Nordjylland med fokus på Barnets Lov

dato

Vi søger en socialrådgiver med erfaring fra myndighedsområdet og et solidt kendskab til Barnets Lov.

Du har erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet og er fortrolig med de processer, vurderinger og samarbejdsflader, der knytter sig til anbringelser og indsatser for unge. Erfaring med målgruppen er en fordel, da Klippen Nordjylland er et børne- og ungehjem og botilbud for unge i alderen 14-22 år.

På Klippen Nordjylland arbejder vi for at skabe stabile og forudsigelige rammer for de unge. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med kommuner, familier og øvrige samarbejdspartnere, og vores pædagogiske tilgang tager blandt andet afsæt i mentalisering. Vi tilbyder et fagligt miljø, hvor relationelt arbejde, struktur og udvikling går hånd i hånd.

Som socialrådgiver bliver du en central samarbejdspartner for både de unge, deres netværk og de anbringende kommuner, og du bidrager til at sikre sammenhæng mellem myndighedsarbejde, indsatsmål og den daglige pædagogiske praksis.

 

Dine opgaver vil være:

· Kontaktled mellem Klippen og kommunale sagsbehandlere og andre eksterne samarbejdspartnere

· Kontraktforhandling og udarbejdelse af kontrakter

· Sikre opfølgning på barnets og ungeplaner

· Deltage i statusmøder, netværksmøder og tværfaglige samarbejdsmøder

· Sikre det skriftlige materiale, som sendes ud af huset

· Udarbejdelse af statusrapporter til kommunerne

· Løbende socialfaglig dokumentation

· Hjælpe og støtte til uddannelse, job og fremtid i samarbejde med pædagogerne

· Brobygning til kommunale ungeenheder, UU- vejledning m.m.

· Socialfaglige analyser

· Risikovurderinger

· Inddragelse af lovgivning og rettigheder

· Tværfaglig koordinering med psykologer, psykiatri, UKN-samtaler

En socialrådgiver på Klippen-Nordjylland fungerer som brobygger, koordinator og socialfaglig specialist der sikrer sammenhæng mellem myndighed, familie, pædagogik, lovgivning og de unges udvikling.

Rollen er central i at skabe progression, retning, struktur og kvalitet i indsatsen i et tæt samarbejde med ledelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Valentin på telefon 60240897 eller e-mail kontakt@klippen-nordjylland.dk.

Ansøgning og CV med relevante bilag sendes senest den 3. juli 2026 til kontakt@klippen-nordjylland.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os ret til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du ikke hørt fra os inden den 3. juli 2026, er stillingen besat til anden side.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Klippen Nordjylland ApS, Nørregårdsvej, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80f8cf3c-22a2-4a9d-9116-a20557e4665a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet