Sommeraktivitet: Den kreative forfatter for de 10-14-årige på Brønderslev Bibliotek

Fra mandag den 4. juli til og med onsdag den 6. juli kan de 10-14-årige deltage i 'Den kreative forfatter' i samarbejde med Brønderslev Forfatterskole.
Profilbillede
dato

Sommerferien er lige om hjørnet, og det er lig med fri fra skole for mange børn og unge. Men hvad skal man bruge ferien på, hvis mor og far stadig arbejder? Hvis du også mangler inspiration til fede sommeraktiviteter, kommer der her et bud på en aktivitet i det kreative hjørne.

På Brønderslev bibliotek kan du fra mandag den 4. juli til og med onsdag den 6. juli slippe din indre forfatter løs og deltage i bibliotekets workshop 'Den kreative forfatter' i samarbejde med Brønderslev Forfatterskole.

Hvis du er vild med at finde på fortællinger og klippe/klistre, så tag med til tre kreative dage, hvor du kan skrive din egen historie og lave din egen bog, som teksten skal i.

Sammen med Brønderslev Forfatterskole skal I skabe jeres egen lille fortælling fra start til slut. Du bestemmer selv indholdet og kan derefter lave din helt egen bog at putte fortællingen i. Sammen skal i folde, lime, klippe og klistre.

Det bliver med farverigt tape, med sider fra gamle bøger, og du kan lave dine egne illustrationer og/eller klippe fede ting ud fra magasiner til at lave collager med.

Du kan også dekorere din bog med guld og glimmer samt diverse maleudstyr. Du kan skabe lige det udtryk, du synes, er allersejest.

Den sidste dag skal I vise jeres kreative bøger frem på biblioteket. Så invitér gerne, alle du kender til fernisering onsdag den 6. juli klokken 13.00-14.00.

Du skal kunne deltage alle tre dage.

Husk en god madpakke.

Tid:
Den 4.-6-juli 2022:

Mandag og tirsdag kl. 9.00-13.00 og onsdag kl. 9.00-14.00.

Kl. 13.00-14.00 er der fernisering.

Sted:
Brønderslev Bibliotek 

Alder:
10-14-årige

Pris:
20 kr. for alle tre dage.

Book en billet her.

Kilde: Brønderslev Bibliotek

Seneste på facebook