Onsdag den 30. juni kl 12.30 afholdes der sommerarrangement for de 10-16 årige på Hjallerup Biblioteket. Her er der plads og tid til kreativitet og hyggeligt samvær.
Snart tages der hul på den lange sommerferie, og for nogle børn kan der mangle gode aktiviteter i kalenderen. Bibliotekerne har heldigvis øje for det og har derfor arrangeret en række aktiviteter for børn i alle aldre.
Den 30. juni klokken 12.30-15.30 er det tid for de 10-16 årige, når Hjallerup Bibliotek inviterer til Bullet Journal.
Bullet Journal er en ny og meget populær form for kalender. Her er der fokus på at være kreativ, at tegne og udsmykke sin egen kalender. Det helt centrale ved Bullet journaling er, at man selv tilrettelægger og bestemmer indholdet i sin egen kalender. Der er fokus på, hvad der optager dig. Måske vil deltagerne lave en liste over sommerens bedste is, som de så udfylder i løbet af sommerferien. Måske skal der også være plads til digte eller sommerens bedste oplevelser. Kun fantasien og kreativiteten sætter grænser.
Hjallerup stiller blade, tape, skabeloner og alt hvad du kan drømme om til rådighed til alle deltagere. Du kan selv medbringe en notesbog, hvis du allerede er i gang med din Bullet Journal eller du kan få en ny af Hjallerup Bibliotek.
Det koster 10 kroner at deltage og du får både saft og snacks. Husk lige at melde dig til, hvis det er noget for dig. Du kan melde dig til lige her.