Vendsyssel Historiske Museum inviterer til sommeryoga i museumshaven den 14. og 21. juli fra kl. 10 til 11. Yogaen foregår i de naturskønne omgivelser under åben himmel, hvor både begyndere og erfarne yogadeltagere kan nyde en time med fokus på velvære.
Undervisningen ledes af yogainstruktør Anne Kristensen, der guider gennem en blid praksis med fokus på åndedræt, nærvær, og kropsbevidsthed. Efter timen kan deltagerne nyde en kop kaffe eller te inkluderet i prisen på 90 kroner. Billetter kan købes via museumets hjemmeside.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum