En mand blev anholdt for spirituskørsel efter en hændelse på Klovnhøjvej i Brønderslev. Manden kørte meget langsomt, men endte alligevel i grøften, hvor bilen lå på den ene side. Han kunne ikke komme ud af bilen ved egen hjælp.
En forbipasserende så uheldet og tilkaldte hjælp. Manden blev efterfølgende kørt til Vendsyssel Sygehus, hvor en blodprøve afslørede, at han var meget påvirket af spiritus. Efter blodprøven blev manden anholdt.