Stor herrefrokost med fokus på netværk

Profilbillede
dato

Hele 65 mænd fra Brønderslev Kommune deltog, da der var herrefrokost i Bien i Brønderslev.
Det var Brønderslev Kommune der stod bag, og det var en del af en indsats, der har fokus på at flere mænd møder hinanden, skaber netværk og undgår ensomhed. Det var frivillige der stod for menuen, der bestod af tarteletter og andet lækkert.

Den bagvedliggende årsag til indsatsen er, at mange mænd ikke har et netværk, og det har en negativ effekt på deres mentale og fysiske sundhed. Af de 65 mænd som deltog, er flere allerede med i andre forskellige netværk. Andre har ikke noget netværk, men fik under frokosten øje til hinanden.

Et godt netværk
Et godt eksempel på et velfungerende mandenetværk er mændene fra Asaa. De har en torsdagsklub, som er et arbejdsfællesskab. De mødes og laver forskellige opgaver i Asaa. De har blandt andet lavet et tagudhæng for byens spejdere og en bænk til skolegården. De holder af at lave noget praktisk sammen, da mange af dem er gamle håndværkere.

Under frokosten var der besøg af Ove Guldbrand fra ”Mænds Mødesteder”. Det er en landsdækkende forening, der hjælper med at etablere mødesteder for mænd.

Kilde: Brønderslev LigeHer.Nu

Seneste på facebook