Stort fremmøde ved uddeling af Fritids- & Kulturprisen 2025

dato

Fritid og Kultur i Brønderslev Kommune fejrede vinderne af Fritids- & Kulturprisen 2025 med et imponerende fremmøde på 400 deltagere. Der blev uddelt priser til lokale ildsjæle og foreninger, der har gjort en forskel i lokalsamfundet.

Årets Leder blev Lene Zakariasen fra Brønderslev Svømmeklub, mens BI Håndbold modtog prisen som Årets Forening. Stinna Morell Lerche fra Asaa SUP blev hædret for Årets Præstation, og Fiona Steffensen fra BI Fodbold blev kåret som Årets Ungdomsleder. Handicapprisen gik til John Ravn Johnsen fra Sind Brønderslev.

Også ildsjæle blev fejret, heriblandt Lisbeth Thastum og Søren Kløve, mens Jes Svennum fra DCH blev udnævnt til Årets Sportsnavn af Radio 101,2 FM. Kulturprisen gik til Jernstøberiet Asaa, og Birte Holst Andersen blev optaget i Hall of Fame for sin indsats i Tolstrup-Stenum Idrætsforening.