Strikkeworkshop med Mette Albæk på Brønderslev Bibliotek

Profilbillede
dato

Er du glad for at strikke? Så find strikkepindene og garnnøglerne frem, for på Brønderslev Bibliotek er der nemlig hyggelig strikkeworkshop. 

Det sker lørdag den 12. marts fra klokken 13-16, og her kan du lære at strikke dine egne modeller ud fra grundmodellen i bogen GO M.A.D på pind 4.0. Det er Mette Albæk, der står for undervisningen. 

Strikkearbejde er hyggeligt, og du kommer i kreativt flow og fordybelse, når du strikker din helt egen, fine bluse, skræddersyet til lige præcis din figur. 

Workshoppen lærer dig teknikkerne i grundmodellen, der er strikket i top-down teknik med europæisk skulderkonstruktion. Du lærer også om bogens forskellige designredskaber, f.eks. størrelsesguide, A-facon, brystindsnit, mønster osv. 

På workshoppen deles også kreative ideer til egne designs ud fra grundmodellen, som danner basis for et utal af muligheder. 

Du kan læse mere om, hvad du skal have med til workshoppen og købe billet her

Tid: Lørdag den 12. marts 2022, klokken 13-16. 
Sted: Brønderslev Bibliotek.

Kilde: Brønderslev Bibliotek

Seneste på facebook