Dronninglund IF havde taget turen til Brønderslevhallen, hvor Brønderslev IFs U13-drenge i B-rækken gjorde det onde ved gæsterne, der blev sendt hjem med cifrene 13-11.
Derfor var det også en tilfreds Maria Jespersgaard træner for Brønderslev IF, vi fangede til en reaktion på kampen.
“Vi følges ad hele kampen, så det bliver en tæt og spændende kamp. Heldigvis er det os der rykker fra til sidst, og det gør vi primært fordi vi står stærkt i forsvaret.”
Derfor var Maria også særligt tilfreds med sit forsvar, da hun har en helt bestemt tilgang til håndbolden:
“Jeg siger tit til drengene, at kampene skal vindes i forsvaret, og det gjorde vi også i dag - især de sidste 10 minutter af 2. halvleg, lukker vi rigtig godt ned.”
Brønderslev IFs præstation udmundede sig i to point, og træner Jespersgaard kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere.
“Vi har et godt hold, og det er fedt at se hvor gode de er sammen. Der er rigtig meget håndbold i drengene, og de kæmper med alt hvad de har.”
Søndag den 10. december skal Brønderslev IF møde Hjallerup IF 2. Kampen fløjtes i gang klokken 10:15 i Brønderslevhallen.
Kampens resultat:
13-11
til
Brønderslev IF
Række: U-13 Drenge B