Superskønt og indflytningsklart landsted ved Asdal

Profilbillede
dato

Lige i kanten af Asdal finder du dette skønne landsted med 2,1 ha. jord lige ved ejendommen. Her kan du udleve drømmen om at være lidt fritidslandmand i det skønne landskab med flot have med frugttræer, have pavillon, bålhytte, lille sø og legetårn.

Adresse: Allingdamvej 135, Asdal, 9850 Hirtshals
Pris: 1.445.000

Se boligen her

Et utrolig idyllisk sted også for børn. Stuehuset er totalt gennem-restaureret og tilbygget, og står helt indflytningsklart og i utrolig flot stil og dejligt højloftet.

Der er nyt tag fra 2017 og delvist nye vinduer fra samme år. Der er tillige bad fra 2017 og køkken fra 2006, samt brændeovn fra 2014. Her er der virkelig landlig hygge og charme.


Indretning med 2 indgange, den ene til entre og den anden til stort kontor, hvorfra der er adgang til disponibelt rum, badeværelse med bruseniche, køkken med god spiseplads, delvist åben til den fine lyse stue med ophold og spisestue hvor der også er brændeovn.

Der er tillige soveværelse med walk-in-closet. Der kan let laves yderligere 2 værelser i beboelsen. Ligesom 1. sal let kan udnyttes til yderligere beboelse. Der er gulvvarme i stort set hele beboelsen.

Gode solide og brugbare udhuse, hvor der bl.a. er indrettet et stort motionsrum på 150 kvm, ligesom der er værksted og stort loft med mange anvendelsesmuligheder. Fin lukket gårdsplads. Her er der kun 3 km til motorvejen og 7 km til Hirtshals.

Kom og se nærmere på dette dejlige landsted.

Boligens areal: 144m2
Værelser: 1
Grundareal: 2,1 ha
Ejerudgift pr. måned: 1.948kr.

Bestil en gratis salgsvurdering

Kilde: Westergaard Bolig

Seneste på facebook