Tag med til Halloween på Brønderslev Bibliotek

Foto: Brønderslev Bibliotek. Regitze og Nikoline fra Brønderslev Bibliotek inviterer alle 8-12-årige børn tl Halloween den 29. oktober.
Profilbillede
dato

Nu er det endelig tid til græskar, gyserhistorier og uhyggelige kostumer igen. Så hvis du lørdag den 29. oktober går en tur på Brønderslev Bibliotek og møder en heks eller et spøgelse, skal du ikke blive bange.

Regitze og Nikoline byder nemlig de 8-12-årige børn indenfor til en eftermiddag og aften i uhyggens tegn. Halloween er i den grad blevet en højtid, som danske børn har taget til sig med åbne arme. På Brønderslev Bibliotek elsker vi også Halloween. 

”Vi har blandt andet planlagt gyserhistorie, følekasser og skumfiduskonkurrence. Jeg glæder mig vildt meget og håber, at der kommer en masse udklædte børn, som vil være med til at fejre en af de bedste dage på året,” siger Nikoline Asmund Bjørn, Kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.

Alle børn mellem 8 og 12 år er velkomne – det koster 20 kroner, billetter kan købes på Brønderslev Biblioteks hjemmeside eller ved henvendelse hos personalet.

Herlighederne finder sted på Brønderslev Bibliotek den 29. oktober kl. 16.00-18.30, og der sluttes af med pizza og saftevand.

Regitze og Nikoline vil være udklædte, så det er børnene også velkomne til at være

Kilde: Brønderslev Bibliotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.