Thomas Bertram stiller op for Venstre

Thomas Bertram stiller op for Venstre til KV-21.
Profilbillede
dato

Blå bog

Thomas Bertram er 31 år gammel og stiller op for Venstre.

Hans fritidsinteresser består af politik, traktorer og teknik til landbrug.

Han er født og opvokset ved Jerslev og har været nogle år væk under uddannelse herunder udenlandsrejse til Australien i 2 år for at arbejde. I dag bor han på gården Gammel Brønden ved Jerslev sammen med hans hustru, som han fandt gennem Landmand søger kærlighed sæson 2018. På gården har han økologiske søer, og han har haft gården siden 2017.

Hvad betyder Brønderslev Kommune for dig?

"Det er her vi bor, og Brønderslev Kommune er en kommune med mange muligheder. Det betyder noget for mig at være en udkantskommune, for det fortæller lidt om, hvor god kommunen skal være for at udvikle lokale og nye initiativer og få dem til at vokse. Hvis erhvervet og bosætningen fungerer godt, kan det omformes til rigtig god velfærd for de borgerne i kommunen, der oplever den gode services, som vi har et ønske om."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Jeg vil gerne tage stilling. Jeg er ny i politik, men jeg er sikker på, at min grundholdning til tingene kan forbedre kommunen til det bedre. Set i et perspektiv, hvor kommunen er så stor, at der altid er noget at optimere og forbedre.

Målet er et stærkt erhvervsliv og bosætning, der giver mulighed for højt velfærdsniveau til borgerne i kommunen."

Hvad er dine politiske mærkesager?

"-Kommunen skal være medspiller til udvikling af erhvervslivet.

-Lokal og synlig ledelse.

-Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"Sikre at grundholdningen er, at kommunen skal hjælpe initiativer frem indenfor erhverv som privat. Kommunen og alle ansatte yder en service til gavn for borgeren."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Redaktionen